Klubben har modtaget den endelig kontrakt for træningsarealet fra Ballerup Kommune og bestyrelsen er nu i gang med at lave kontrakter med andre, der ønsker at benytte arealet. Kontrakt og endelig oversigt over træningstider kommer snarest her på siden.
Tilmeldingen til forårets træning har været overvældende og vi har endda fået en del nye medlemmer. Det er jo fantastisk dejligt. Velkommen til alle nye 🙂
Konkurrencesæsonen er også startet og vi har allerede medlemmer, der har opnået flotte resultater. Send endelig en mail med jeres resultater, så vi kan skrive om det her på siden. Vedhæft gerne et billede 🙂
Agility-instruktørerne ønsker nogle nye redskaber. 2 nye tunneler er bestilt og vi er ved at undersøge pris mm for en ny balance, der opfylder de nye internationale krav til længde.
Bestyrelse og trænere har aftalt, at tilmeldingen til træningen efter sommeren kommer til at køre via hjemmesiden her i stedet for via mails. Vi skal nok informere så snart, det er muligt at melde sig til.
Fortsat god træning og pøj pøj i konkurrencerne 🙂