Nyheder

Kate & Knud har fået DKK’s hæderstegn

tirsdag 8. maj 2012 af webmaster under Klubben

Ved weekendens store DKK arrangement i Roskilde fik Kate og Knud meget velfortjent overrakt DKK’s hæderstegn 🙂 I kan se et foto og læse lidt mere her på DKK Kreds 2’s hjemmeside

Nyt fra bestyrelsen

torsdag 26. april 2012 af webmaster under Klubben

Klubben har modtaget den endelig kontrakt for træningsarealet fra Ballerup Kommune og bestyrelsen er nu i gang med at lave kontrakter med andre, der ønsker at benytte arealet. Kontrakt og endelig oversigt over træningstider kommer snarest her på siden.

Tilmeldingen til forårets træning har været overvældende og vi har endda fået en del nye medlemmer. Det er jo fantastisk dejligt. Velkommen til alle nye 🙂

Konkurrencesæsonen er også startet og vi har allerede medlemmer, der har opnået flotte resultater. Send endelig en mail med jeres resultater, så vi kan skrive om det her på siden. Vedhæft gerne et billede 🙂

Agility-instruktørerne ønsker nogle nye redskaber. 2 nye tunneler er bestilt og vi er ved at undersøge pris mm for en ny balance, der opfylder de nye internationale krav til længde.

Bestyrelse og trænere har aftalt, at tilmeldingen til træningen efter sommeren kommer til at køre via hjemmesiden her i stedet for via mails. Vi skal nok informere så snart, det er muligt at melde sig til.

Fortsat god træning og pøj pøj i konkurrencerne 🙂

Tak fra Pia Dippel

tirsdag 24. april 2012 af webmaster under Klubben

Pia Dippel har sendt følgende:

Tusinde tak for gaven jeg fik i forbindelse med min 40 års fødselsdag. Skålene er jeg blevet rigtig glade for.

Sæsonklargøring 2012

søndag 15. april 2012 af webmaster under Klubben

Så er det blevet tid til sæsonstart 2012. Som altid mødtes vi søndagen inden for at fjerne blade, beskære træer og buske samt reparere forhindringer.

Der blev arbejdet bravt igennem, så med det fremmødte antal personer kunne det klares på 3½ time inklusive den berømte MBS-kaffe/te-pause med kager 🙂 Tak til alle for den store arbejdsindsats, der blev ydet og en speciel tak til Sanne Szuk fra AOF, der hjalp til i år.

Her ses lidt billeder fra dagen:

Velkommen til sæsonstart 2012 i MBS 🙂

Møde med Ballerup Kommune 1. marts

mandag 5. marts 2012 af webmaster under Klubben

Birthe har deltaget i møde med Ballerup kommune d. 1. marts.

Det vigtigste vi fik at vide var, at alle de gamle udvalg og råd er nedlagt. Der oprettes i stedet et brugerråd, der ingen politisk repræsentation har og som ikke har nogen myndighed, men kun kan rådgive kommunalbestyrelsen og forvaltningen om budgettet og retningslinjerne for tilskud. Der skal være valg til dette råd i maj.

Rådet suppleres med årlige møder med samtlige repræsentanter for idrætsforeningerne, aftenskolerne, de frivillige oplysende foreninger, boligselskaberne og de selvorganiserede.

Desuden oprettes en vækstpulje, som vi kan søge om penge til nærmere angivne formål.

Kommunalbestyrelsen bestemmer suverænt hvilke lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for foreningerne og de godkender foreninger m.m.

Og så oplyste forvaltningen, at de udarbejder kontrakter/brugeraftaler med samtlige, der har lokaler eller faciliteter til rådighed. Der var noget formelt, de skulle have på plads. Og af hensyn til økonomien var alle nu forpligtigede selv til at slå græs, klippe hæk etc., så det er ikke længere bare os. Det var et spareprojekt fra kommunens side, at de ville ensrette os alle.

Vores forening er formentlig blevet godkendt som folkeoplysende forening i år 2000. Det skete samtidigt med, at vi gik over til at være en forening med bestyrelse m.m.